Table of Contents:

  1. Hvad er kolera og tyfus?
  2. Hvordan bliver man smittet med kolera?
  3. Hvordan spredte kolera sig?
  4. Hvad vil man helst have pest eller kolera?
  5. Hvad var tyfus?
  6. Hvad kommer tyfus af?
  7. Hvordan håndterede man pesten?
  8. Kan man stadig få pest?

Hvad er kolera og tyfus?

Kolera er en smitsom mavetarmsygdom, der skyldes bakterien vibrio cholerae. Sygdommen smitter via forurenet vand eller mad og bryder ofte ud i overbefolkede områder, hvor der er dårlig adgang til rent drikkevand og toiletter, og hvor kolerabakterien derfor lettere spredes.

Hvordan bliver man smittet med kolera?

Kolera erhverves ved indtagelse af føde eller vand, der er forurenet med kolerabakterier. Den klassiske smittemåde er gennem drikkevand, der er forurenet med afføring fra mennesker, enten direkte ved vandkilden eller i forbindelse med opbevaring og håndtering af drikkevand.

Hvordan spredte kolera sig?

Kolera er en meget smitsom mavetarmsygdom, der smitter gennem beskidt vand eller gennem fødevarer. Den er forårsaget af bakterien Vibrio Cholera. Hvis der er tilstrækkeligt mange bakterier i tarmen, formerer de sig og danner giftstoffer i tarmene.

Hvad vil man helst have pest eller kolera?

Kolera dræber flest på verdensplan både den dag i dag og gennem tiden. Men ser man på de to sygdomme udelukkende ud fra et europæisk eller dansk perspektiv, så vinder pest helt oplagt.

Hvad var tyfus?

Tyfus skyldes infektion med en særlig form for salmonellabakterie, Salmonella Typhi. En beslægtet bakterie, Salmonella Paratyphi kan forårsage den lignende sygdom paratyfus. Tyfus er en sjælden, men alvorlig sygdom, der kræver omgående hospitalsbehandling.

Hvad kommer tyfus af?

Tyfus og paratyfus skyldes bakterierne Salmonella typhii og Salmonella paratyphii. De medfører en alvorlig infektion, hvor man får feber og er alment påvirket. Sygdommen findes over hele verden, men de fleste tilfælde i Danmark skyldes smitte i udlandet.

Hvordan håndterede man pesten?

Pest behandles med antibiotika i form af ciprofloxacin og rifampicin. Ved mistanke om pest skal behandlingen begynde så hurtigt som muligt. Ved lungepest skal behandlingen starte inden 15 timer (fra feberstart) for at have nogen effekt.

Kan man stadig få pest?

På verdensplan ses 1.000-3.000 tilfælde årligt, langt overvejende i form af byldepest i den tropiske del af Asien, Afrika og Sydamerika samt med tilfælde årligt i det vestlige USA. De senere år er der rapporteret om udbrud af lungepest fra Peru, Kina og Madagaskar (senest efteråret 2017 med flere end 1000 tilfælde).