Table of Contents:

  1. Hvilken sammenhæng er der mellem tyngdekraften og tidevand?
  2. Hvilke udfordringer og fordele er der for planter og dyr ved Tidevandszonen?
  3. Hvor meget stiger og falder vandstanden i dag ved Thyborøn?
  4. Hvordan opstår Nipflod?
  5. Hvor er der højvande?
  6. Hvad er vigtigt for dyr som lever i ferskvand?
  7. Hvad er plante og dyrerester?

Hvilken sammenhæng er der mellem tyngdekraften og tidevand?

Tidevand skyldes især påvirkningen af Månens masse på Jorden. Tyngdepåvirkningen fra Månen trækker i alle bestanddele af Jorden, men der er forskel på kraften afhængigt af afstanden til Månen. Nærmest Månen er tiltrækningen størst, mens de fjerneste dele af Jorden oplever et væsentligt mindre træk.

Hvilke udfordringer og fordele er der for planter og dyr ved Tidevandszonen?

De forskellige tidevandszoner er økologisk særlige, fordi de ligger så tæt. Hvis man er på land, strækker de forskellige landsskabstyper sig meget længere. De fysiske forhold i tidevandszonerne er meget skiftende. Vandet trækker sig frem og tilbage og det er en enorm forskel for de dyr, som lever i tidevandszonerne.

Hvor meget stiger og falder vandstanden i dag ved Thyborøn?

- Jorden i Thyborøn synker i gennemsnit seks til syv millimeter året - og nogle steder 20 millimeter. Samtidig stiger havet i området med cirka tre millimeter om året.

Hvordan opstår Nipflod?

Nipflod indtræffer mellem to springfloder, når retningen til Solen er vinkelret på retningen til Månen. Ved nipflod er højvandet lavere end gennemsnittet og lavvandet højere end gennemsnittet. Ud over 14 dages-perioden er der en årlig variation i tidevandets styrke.

Hvor er der højvande?

Tidevandets styrke varierer fra sted til sted. På det åbne hav er der typisk mindre end en meter mellem høj- og lavvande. Det kraftigste tidevand finder man ved Canadas østkyst (Fundy-bugten er verdens kraftigste) og ved Den Engelske Kanal. Tidevandet når op omkring 15 meter, hvor det er størst.

Hvad er vigtigt for dyr som lever i ferskvand?

Søerne er rige på fisk som gedde, aborre, sandart, helt, skalle, brasen og ål. Også knuden – den eneste torskefisk, som lever i ferskvand – findes her.

Hvad er plante og dyrerester?

Grønne planter er del af næsten alle fødekæder, uden dem ville livet på Jorden ikke kunne fortsætte på den måde, som vi kender det. Hvis alle planter dør, så vil alle dyr også dø. Først ville planteæderne dø. Derefter ville kødæderne dø, som æder planteæderne.