Table of Contents:

  1. Hvilke grænser er der i Danmark for ytringsfriheden?
  2. Hvilke begrænsninger er der i ytringsfriheden?
  3. Er der grænser for ytringsfriheden og hvem bestemmer hvor den går?
  4. Hvem opfandt ytringsfriheden?
  5. Hvornår gælder ytringsfrihed ikke?
  6. Hvornår har man ikke ytringsfrihed?
  7. Hvornår opstod ytringsfrihed?
  8. Hvornår fik kvinder ytringsfrihed i Danmark?
  9. Hvad siger Grundloven om retten til at forsamle sig?
  10. Hvor er der ikke ytringsfrihed?
  11. Hvornår fik kvinder ytringsfrihed?

Hvilke grænser er der i Danmark for ytringsfriheden?

Er der grænser for ytringsfriheden? I Danmark sikrer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Grundloven ytringsfriheden. Ytringsfriheden er imidlertid begrænset. Det betyder, at domstolene har ret til at straffe udtalelser, som er i strid med forskellige lovbestemmelser.

Hvilke begrænsninger er der i ytringsfriheden?

Hvilke begrænsninger er der i ytringsfriheden?
  • Racismeparagraffen. I straffeloven udgør racismeparagraffen en begrænsning, da denne fastslår, at du ikke offentligt må true eller håne en person grundet race, nationalitet eller seksuel orientering. ...
  • Rigets sikkerhed. ...
  • Loyalitetspligten. ...
  • Ærekrænkelser.
4. nov. 2020

Er der grænser for ytringsfriheden og hvem bestemmer hvor den går?

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Hvem opfandt ytringsfriheden?

Idéhistorisk er ytringsfriheden et barn af den europæiske oplysningstid og dennes krav om tolerance. Oplysningsfilosofferne (heriblandt Spinoza, Locke, Hume, Diderot, Voltaire og Kant) har spillet en central rolle for ytringsfrihedens gennemførelse.

Hvornår gælder ytringsfrihed ikke?

Man må heller ikke ytre sig om tavshedsbelagte/fortrolige oplysninger eller komme med ærekrænkende eller urimeligt grove udtalelser og indholdet skal være faktuelt korrekt. Kravet om loyalitet gælder både omtale af arbejdspladsen internt og ift. offentligheden.

Hvornår har man ikke ytringsfrihed?

Lovmæssige. Man har ret til at ytre og formulere sig, som man vil, men det sker under ansvar for domstolene, der altså har ret til pådømme udtalelser, som er i strid med forskellige lovbestemmelser. Det begrænser derfor brugen af ens ytringsfrihed, hvis man ikke ønsker efterfølgende at blive dømt for sine ytringer.

Hvornår opstod ytringsfrihed?

At kunne ytre sig frit om sine tanker er i dag en menneskeret. I gamle dage kunne man blive dræbt, hvis man mente noget andet end kongen eller kirken, men da Danmark i 1849 blev et demokrati og fik sin første Grundlov, blev der indført ytringsfrihed i landet.

Hvornår fik kvinder ytringsfrihed i Danmark?

De kvindelige kommunalpolitikeres arbejde blev en platform for at skaffe kvinderne den politiske stemmeret – det vil sige stemmeret også til Folketinget og Landstinget i Rigsdagen. Den 5. juni 1915 blev grundloven ændret, og som en del heraf fik kvinderne ret til både at kunne stemme og opstille også til Rigsdagsvalg.

Hvad siger Grundloven om retten til at forsamle sig?

Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Hvor er der ikke ytringsfrihed?

Hvor er ytringsfriheden meget begrænset?
  • Asien, blandt andet Kina, Vietnam og Sri Lanka.
  • Nordafrika og Mellemøsten, blandt andet Egypten og Syrien.
  • Hviderusland.
  • Tyrkiet.
  • Rusland.
  • Sydsudan.

Hvornår fik kvinder ytringsfrihed?

Den 5. juni 1915 blev grundloven ændret, og som en del heraf fik kvinderne ret til både at kunne stemme og opstille også til Rigsdagsvalg.