Table of Contents:

  1. Hvilke økonomiske og miljømæssige konsekvenser er der ved kloning af planter?
  2. Hvad er en GMO afgrøde?
  3. Hvilke fødevarer indeholder GMO?
  4. Er der GMO i danske fødevarer?
  5. Hvad er konsekvenserne ved kloning?
  6. Hvorfor bruge gensplejsning?
  7. Hvad kan GMO bruges til?
  8. Hvordan genmodificere man dyr?
  9. Hvad er genmodificeret?
  10. Er GMO lovligt i Danmark?
  11. Hvorfor bruger man ikke GMO i Danmark?
  12. Hvad kaldes det når mennesker klones?
  13. Hvorfor har vi brug for genteknologiske metoder?

Hvilke økonomiske og miljømæssige konsekvenser er der ved kloning af planter?

GMO-plante kan udkonkurrere naturens arter Det betyder, at den gensplejsede plante kan sprede sig, og de andre arter fortrænges. I øjeblikket er der på grund af fødevaremangel og klimaforandringer stor interesse for at fremstille gensplejsede planter, der kan tåle at gro under meget stressende forhold, f. eks.

Hvad er en GMO afgrøde?

GMO står for Genetisk Modificerede Organismer og refererer til, at organismens arvemasse (gener) er blevet modificeret ved en eller anden form for menneskelig mellemkomst.

Hvilke fødevarer indeholder GMO?

​​​​​Ved genmodificerede fødevarer forstå​​r man fødevarer, som består af, indeholder eller er fremstillet af en genmodificeret organisme (GMO). Det kan for eksempel være genmodificerede majskerner eller olie fra genmodificerede sojabønner.

Er der GMO i danske fødevarer?

Dyrkning af GMO i Danmark Der foregår ikke kommerciel dyrkning af GM-afgrøder i Danmark. I EU er der pt. kun en enkelt GM-afgrøde i kommerciel dyrkning (MON 810), som er en insektresistent GM-majs. Den dyrkes især i Spanien.

Hvad er konsekvenserne ved kloning?

De fleste kloner aborteres sent i graviditeten, dør kort efter fødslen eller fødes med misdannelser. Mindre end 1% af de fostre, man skaber, overlever. Altså skal mange dø, for at én kan leve. Det, der gør kloner til kopier, er, at kloner har fuldstændig samme gener, som sin eneste "forælder".

Hvorfor bruge gensplejsning?

Gensplejsning tilfører egenskaber i planter - i modsætning til traditionelle forædlingsmetoder, hvor egenskaber typisk går tabt. Et eksempel på traditionelle forædlingsmetoder er krydsning af plantesorter, der bliver dyrket, og så bliver de mest egnede udvalgt og igen krydset.

Hvad kan GMO bruges til?

Man kan genmodificere både mennesker, dyr og planter. Her vil vi se på genmodifikation af planter[1]. De egenskaber, man vil ændre, kunne være nogle, som gør en afgrøde sundere at spise eller mere velsmagende, eller som gør den mere højtydende eller modstandsdygtig overfor skadedyr.

Hvordan genmodificere man dyr?

Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler (gener), som bestemmer de forskellige planters, dyrs eller mikroorganismers særlige egenskaber. Populært sagt sker der det, at et gen tages ud af én organisme og flyttes til en anden.

Hvad er genmodificeret?

At genmodificere betyder, at man flytter en arvelig egenskab fra en organisme til en anden ved at klippe et gen ud fra arvemassen og indsætte det i den organisme, hvis egenskaber man ønsker at ændre. Man kan genmodificere både mennesker, dyr og planter.

Er GMO lovligt i Danmark?

Men der dyrkes stort set ikke GMO'er i Danmark, for der er ingen egnede sorter godkendt. De færreste ved det, men siden 2005, har det været lovligt at dyrke GMO-afgrøder i Danmark.

Hvorfor bruger man ikke GMO i Danmark?

DN mener. Vi er imod, at der i Danmark bliver dyrket afgrøder eller holdt dyr med arvemateriale fra genmodificerede organismer. De genmodificerede afgrøder, som andre lande dyrker kommercielt, kan være en trussel mod natur og miljø.

Hvad kaldes det når mennesker klones?

Terapeutisk kloning er kloning af menneskelig dna til medicinske formål. Det foregår ligesom reproduktiv kloning via somatisk kernetransplantation: Man tager cellekerner ud af celler fra et voksent individ og sætter dem ind i ægceller.

Hvorfor har vi brug for genteknologiske metoder?

Ved hjælp af genteknologi kan vi i dag lave om på naturens dna på alle mulige måder. Foreløbig har teknologien frembragt alt fra selvlysende planter til genmodificerede bakterier, der producerer insulin, og i fremtiden vil svin med menneskelunger måske komme til verden som potentielle organdonorer.